Theory

Aktive filtre

2.700,00 kr.
3.100,00 kr.
2.300,00 kr.
2.300,00 kr.
2.700,00 kr.
2.300,00 kr.
5.000,00 kr.

THEORY

 

Det amerikanske brand Theory blev lanceret i New York tilbage i 1997. Brandet er især kendt for sine perfekte pasformer og minimalistiske og enkle design. Det innovative brand har formået at udvikle et helt unikt preminum stræk stof kaldet admiral crepe, som består af triacetat, fremstillet af eddikesyre og træmasse fra bæredygtige skovområder i USA. Når det blandes med polyester giver det en solid og blød crepe, der udover at drapere helt fantastisk har den fordel at give deres design et skræddersyet og elegant look. Netop derfor findes kvaliteten admiral crepe da også i stort set alle Theory’s kollektioner. Hos Abelone er vi også meget begejstrede for kvaliteten, som vi har flere styles i F.eks. Staple Blazer, Slim Tailor Blazer, Slim Pants og Treeca Pants for blot at nævne nogle stykker. Fordelen ved at kvaliteten er den samme, er naturligvis at du kan kombinere de styles og pasformer, som passer lige præcis til dig og dine behov.

Theory tror på det cool, skræddersyede look af de bedste materialer og henvender sig til kvinder som sætter pris på høj kvalitet, perfekte pasformer og enkle design. De skaber med lethed det kompromisløse, afslappede look, hvor man både føler sig tilpas og velklædt.

Udover det klassiske og skræddersyede look findes der også denim i Theorys kollektion. Kvaliteten er blød og let denim, som formår at falde på den helt rigtige måde og pasformerne er som altid perfekte. Kast f.eks. et blik på de højtaljede wide leg denim bukser eller den elegante maxi nederdel, begge i indigo blå, blød bomuldsdenim. Er du til til mønstre, men i afdæmpede toner har Theory også sørget for der er noget til dig, denne sæson har vi et smukt tortoise printet sæt med wide leg bukser og en fin strikket top.

I Abelones udvalg har vi nøje håndplukket de styles fra Theorys kollektion, som vi mener nemmest kan kombineres i garderoben. Her er designs som du virkelig kan bruge og vil få brugt. Ganske enkelt fordi det fungerer, og ikke kræver de store overvejelser. Fra Theory får du det klassiske og enkle look, og på trods af at det henvender sig til en mere voksen målgruppe, er det på ingen måde damet. Theory vinder det hele på sin kvalitet og perfekte pasformer.

Hvad enten du søger at jakkesæt, en klassisk trench coat eller den perfekte basis silke top har Abelone et varieret og godt udvalg af Theorys kollektion. Browse vores håndplukkede udvalg her på webshoppen, eller se forbi butikken på Holte Stationsvej 22, hvor vi altid er parate med råd og vejledning. Du kan selvfølgelig også bestille det hele online her på webshoppen, vi sender varer afsted alle ugens hverdage, og vi har nem retur. Har du spørgsmål til en pasform, farve eller størrelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os både på mail eller telefon.

Vi glæder os til at betjene dig, og byder dig velkommen på webshoppen og/eller i butikken.

Tilmeld dig Abelones nyhedsbrev 

Vil du gerne være på forkant og have besked om nyheder i Abelone? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende sørger for at holde dig opdateret med nyheder, trends og invitationer til arrangementer i Abelone. 

Du tilmelder dig her: Tilmeld dig vores nyhedsbrev.